Plant
i september eller oktober, sådan at de bar-rodede planter på forhånd er
bestilt hjem, uden hverken potte eller jord om rødderne. Den nye
rodvækst går straks i gang efter plantningen, så vent ikke længere end
nødvendigt.
Plant kun i nødsfald om foråret, fordi rødderne så ikke kan nå at få
forspring før væksten begynder over jorden. Undgå at købe planter, som
står i potter med slasket halvrådden sphagnum.
Vælg
en placering hvor havejorden ikke bliver mættet af vand om vinteren, fx
et forhøjet bed holdt på plads af en række sten eller på skrånende
terræn. Vintervåd jord giver nemlig råd-svampe gode chancer for at
trænge ind i rødderne.
Tilsyneladende
er det forhøjede bed bedre, end hvis man dræner jorden med et lag af grus
under rødderne. Måske fordi gruset i modsætning til forhøjningen suger
forårs-fugtigheden ud af jorden. Det kan træpæoner ikke lide lige før de
skal blomstre.
Plantestedet
bør ligge lunt og i læ med fuld sol til nogen skygge, eventuelt så tæt
på huset eller noget andet skyggefuldt, at solen ikke kan skinne på
skuddene om morgenen i det tidlige forår. Ellers kan de tidligst
blomstrende træpæoner få frostsvidninger, som svarer til frysetørring.
Den rigtige jord
Almindelig
dybmuldet havejord er som nævnt helt fin. Ikke noget med sur
rhodododendron-jord eller tung lerjord. Plant heller ikke på for sandet
jord, som dårligt kan bevare sin fugtighed.
Grav
plantehullet ud til 60 centimers dybde og 50 i bredden. Læg samtidig
mærke til, om jorden virker kompakt og svært gennemtrængelig for vand og
luft. Det kan der nemlig gøres noget ved, før man hælder den smuldrede
jord tilbage i hullet igen. Det klares ved at iblande nogle skovfulde
groft grus eller Leca-ærter.
Allerførst
skal plantehullet dog lige fyldes med vand til randen, som får lov at
forsvinde igen af sig selv. Så suger omgivelserne nemlig ikke straks
fugtigheden væk fra den nye plante.
Hæld
dernæst jorden tilbage i hullet og tilsæt i samme arbejdsgang nogle
skovlfulde godt nedbrudt gammel kompost eller kogødning - eller
alternativt et par håndfulde hornspåner. Hvis man ikke kan skaffe nogen
af delene, kan man hente bladmuld i naturen fra laget under de øverste
visne blade. Igen: Det skal være godt nedbrudt materiale, ikke frisk.
Helt
tæt ved rødderne skal man dog ikke blande noget i. Det er bedre at
rødderne selv finder vej, end at de mases ind i gødning, der måske er
for frisk.
Til
sidst skal jorden trykkes kærligt sammen om planten, ret fast men uden
at trampe eller skade rødderne, og man slutter med en gennemvanding, som
får jorden til at lægge sig helt tæt omkring de enkelte rødder.
Den rigtige plantedybde
Plant
så dybt, at det fortykkede podested på rodhalsen kommer 15 centimeter
ned i jorden - forstået som dybden efter at jorden har sat sig nogle
uger efter plantningen.
Man
skal altså plante tilsvarende højere, oftest 3-5 centimeter. Selvom man
på den måde får en midlertid mini-høj om planten, kan man godt vande.
Læg blot en lille midlertid jordvold om stedet, indtil det er sunket på
plads.
Nogle
gange kan en meget lang rod være i vejen ved plantningen. Så må man
grave lidt ekstra ud til den eller klippe den af - hellere end at bøje
roden. Ellers kan rodens karstrenge blive vredet kvælende hårdt sammen.
Man
hører til tider pæon-dyrkere diskutere, om planten også bør placeres på
skrå i jorden, for at den nemmere kan sende nye skud op fra hvilende
"øjne" over podesteder. Det skulle være en fordel for de japanske
træpæoner. Derimod skulle det være lige meget for de stærktvoksende
amerikanske lutea-hybrider og for de bedst forgrenede kinesiske typer.
Unge
planter på kun ét år vil i øvrigt tit være så små, at de ikke kan nå op
over jorden fra skrå stilling. Podestedet skal jo 15 cm under
overfladen. Under alle omstændigheder er det smart at mærke stedet med en pind, indtil væksten ses tydeligt om foråret.
|